Få en duft af Jennifer Lopez

Den 44-årige skuespiller, sangerinde og skønhedsguru Jennifer Lopez løfter nu sløret for sin tyvende duft, der rammer butikkerne i USA i oktober under navnet JLove, og sætter dermed endnu en gang en tyk streg under, at hun er en kvinde med mange talenter.

- Da jeg lavede min første duft, Glow, tænkte jeg ikke så meget ud over at gøre det til den bedste, smukkeste parfume der nogensinde var skabt. Vi gjorde smukke ting med parfumen, og jeg forelskede mig i branchen, siger Jennifer Lopez til WWD.com.

Læs hvordan du vælger den rigtige duft på IN.dk

JLove spiller på et tema af kærlighed, og indeholder et strejf af frugtagtige blomsterdufte som hindbær, lyserød grapefrugt, mandarin og ananas kombineret med åkande, vaniljesorbet, træ og moskus.

- Med nummer 20 er det en milepæl. Jeg spurgte mig selv: ’Hvem er jeg, og hvad indeholder jeg?’ Mit budskab har altid været kærlighed, hvad enten det er min musik eller mine film – lige meget hvad.

- Det er så stor en del af, hvem jeg er. Vi besluttede os at kalde den JLove på grund af det, fordi det indeholder alt om mig i et simpelt ord, siger Jennifer Lopez.

Elizabeth Arden har udviklet en duft til en helt bestemt kvinde. Læs hvem det er på IN.dk

Parfumen forventes at koste, hvad der svarer til 220 kroner for en flaske med 30 ml. og 276 kroner for 50 ml på det amerikanske marked.

Jennifer Lopez er selv frontfigur i kampagnen for parfumen, hvor hun optræder i en billedserie, der emmer af stemningen fra det glamourøse, gamle Hollywood.

Kampagnen er fotograferet af den berømte modefotograf Mario Testino.

Af Juliane Olsen, IN.dk, Aller Media

Dagens Gossip