Få fodboldfans i Østjylland skejede ud

Af de knap 15.000 tilskuere på NRGi Park & Arena i Aarhus, hvor hjemmeholdet AGF mødte AAB, og på AutoC Park i Randers, hvor Randers FC tog i mod FCK, var der blot 13 sigtelser, hvoraf tre blev anholdt. Det fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

Sigtelserne går blandt andet på gadeuorden, hærværk og besiddelse af fyrværkeri og af ulovlige stoffer.

»Vi var massivt til stedet, så vi hos Østjyllands Politi var klar til at håndtere de udfordringer, som to store kampe kan give. Men det var glædeligt, at 99,9 procent kom for at se fodbold. Både AAB og FCK skal være velkommen i Aarhus og Randers igen, for det er en fornøjelse stort set kun at møde tilfredse fans både ved ankomst og afgang,« siger Mogens Brøndum.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV