Få fradrag for nye vinduer og døre

Hvis døre eller vinduer samtidig giver varme eller energimæssige forbedringer, kan man få håndværkerfradrag på op til 12.000 kr., når bare arbejdet bliver udført af en professionel montør.  

Det varme vejr giver gode arbejdsbetingelser, når man skal lave forbedringer i boligen. Det er for eksempel en god ide at udskifte døre og vinduer, inden efterårsvejret melder sin ankomst.

Samtidig kan man fra 2016 få håndværkerfradrag for såkaldt grønne forbedringer. Under den nye ordning, bliver det muligt at få et fradrag for serviceydelser på 6.000 kr. og fradrag for håndværksydelser på 12.000 kr. for hver person, der er fyldt 18 år i husstanden. Håndværkerfradraget bliver i 2016 og 2017 lavet om til en todelt ordning. Det betyder, at man på den ene side kan få fradrag for serviceydelser, der kan være alt fra børnepasning, vinduespudsning eller rengøring. På den anden side er så det nye håndværkerfradrag, hvor man kan få fradrag for de såkaldt grønne håndværksydelser. Det dækker arbejde, som giver energimæssige forbedringer i boligen, som dermed bliver ”grønnere”.

Hos NSF-byggeentreprise, der blandt andet lever af at montere nye vinduer og døre, og her oplever man at kunderne er meget opmærksomme på, at nye døre og vinduer skal skabe energimæssige forbedringer, så de opfylder kravene til grønne forbedringer. Skat har en liste over de opgaver, der er godkendt til det særlige grønne fradrag i 2016. Den er værd at læse, for her er rigtig mange opgaver, der udløser fradraget. Ud over direkte grønne forbedringer i boligen, gælder det for eksempel også opsætning af ladestik til elbiler. Skat forventer at være klar til, at man kan begynde at indberette håndværkerfradrag for 2016 i TastSelv systemet fra 1. juli 2016. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man er berettiget til at få del i håndværkerfradraget, så kan man se kravene hos hjemmesiden Haandværkerfradrag.dk

Amatørhåndværket kan blive dyrt
Det kan være fristende og endda sjovt, selv at svinge murerskeen eller sømpistolen, når boligen skal vedligeholdes. Men det er en bedre ide at bruge en professionel montør, når døre og vinduer skal udskiftes, eller når der er tale om større opgaver. For det kan blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis arbejdet ikke bliver udført 100 procent korrekt. Udfører man selv vedligeholdelse eller reparationer, så er man også selv ansvarlig, hvis det senere viser sig, at man har lavet fejl. Det gælder også selv om fejlene først bliver opdaget, når huset eller lejligheden engang er solgt. Bruger man en montør, er det montørens ansvar at opgaverne er udført korrekt, og man slipper for ubehagelige overraskelser.

Man slipper også for den kedelige oplevelse at opdage, at man alligevel ikke kan få løst opgaven, fordi der opstår problemer undervejs. For det vil da være kedeligt at pille de gamle vinduer ud af huset for så at opdage, at man alligevel ikke kan få de nye vinduer til at sidde helt perfekt. 

Dagens Gossip

Dagens TV