Få psykologens svar: Det her betyder fem populære sexdrømme i virkeligheden

Skrevet af Sol Stoffregen

16/01/2016

Mest læste i dag

Du har sikkert prøve at vågne op ved siden af din partner om morgenen og være lidt pinlig berørt, fordi du netop har afsluttet en heftig omgang lagengymnastik med din bedste ven. Altså i en drøm.

Men betyder den slags sexdrømme noget? Ifølge Ian Wallace, der er psykolog, drømmeekspert og forfatter, er der en dybere forklaring på, hvorfor du har disse frække drømme, skriver det amerikanske husmodersite Goodhousekeeping.

Læs også: Fire typer fødder: Det siger din fodform om dig

Her er fem typiske sexdrømme og deres betydning, hvis du spørger Ian Wallace:   

1. Du drømmer, at du er din partner utro. Denne drøm er et spørgsmål om mangel på tillid, men ikke i dit parforhold, men forstået som at du er ved at miste troen på din egen tiltrækningskraft og måske oplever noget, mens du er vågen, der gør dig mindre sikker på dig selv.

2. Du drømmer, at du har sex med en person uden ansigt. Det tyder på, at der er noget i dit liv, der konstant udfordrer dig - noget som du ikke har opdaget endnu. Det manglende ansigt symboliserer identitet. Hvis du finder ud af, hvad det er, kan du formentlig få styr på det hurtigt og slippe for den ansigtsløse sexpartner.

Læs også: Afsløring: Det her spiser tynde mennesker til morgenmad

3. Du er heteroseksuel og drømmer, at du har sex med en af samme køn, og du er homoseksuel og drømmer, at har sex med det andet køn. Det tyder på, at du er meget komfortabel med din krop og tolerant overfor seksuelle overbevisninger. Eller også har du en hidtidig skjult eventyrlysten side. 

4. Du drømmer, at du har sex med din bedste ven. Denne slags drømme kommer af og til, typisk når der er et personlighedstræk, du beundrer ved din gode ven. Selvom det er upassende, så er det vel et klap på skulderen til din bedste ven.

5. Du drømmer, du har sex med en kollegier, du ikke kan udstå. Av av, denne her forklaring vil du ikke bryde dig om, for den er pænt irriterende. Sandheden er, at du er meget frustreret over, et talent vedkommende har, og at han/hun høster ros for det, mens du ikke gør. 

Følg Dagens Frække for flere lignende artikler: