Facadeskilt startede brand hos HTH i Haderslev

Et facadeskilt hos HTH butikken på Christian X's Vej i Haderslev brød i aftes kort efter klokken 22 i brand.

Politiet var først på stedet og slukkede ilden med en skumslukker. Haderslev Brandvæsen kom efterfølgende til stedet og foretog efterslukningen, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi, til dagens.dk.

Der skete begrænsede skader på bygningen. Branden menes at være startet ved en kortslutning i facadeskiltet.

Dagens Gossip