Facebook-bande bortførte forelskede teenagere

Skrevet af Lotte Sørensen

23/09/2013

Dagens topnyheder

De syv bortførerer var en gruppe venner bestående af blandt andre en politisøn, en advokat og hans hustru.

Det var kvinden, der over Facebook kontaktede unge mænd, som hun manipulerede til at blive at blive forelsket i hende. Da de så omsider skulle møde deres store kærlighed, bortførte resten af gruppen dem, skriver news.com.au.

Læs også: Forældre raser over barnemorders løsladelse

Kidnapningerne fandt sted i den pakistanske by Gujranwala.

- Indtil videre har vi bevis for, at to drenge blev fanget i falsk forelskelse af denne kvinde og siden kidnappet af denne bande. Deres familier betalte senere løsepenge til millioner af rupees for at befri dem, siger Shoaib Khurram, der er repræsentant for det lokale politi.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

En million rupees svarer til godt 52.000 kroner.

Politiet afslørede banden ved at spore de telefonopkald, hvor de krævede penge af familierne.