Facebook-brugere hylder Liang for at være årets sødeste chauffør

Skrevet af Marie Milling

28/08/2015

Mest læste i dag

Historien om Chih-Hsing Liang er en helt særlig en.

Mange mennesker roser ham nemlig for gentagende gange at være exceptionelt imødekommende og hjælpsom over for andre. Måske noget der en mangelvare i dagens travle samfund.

Han er buschauffør på ruten 400S, som kører i hovedstadsområdet, og så er han kendt blandt sine passagerer for at være et helt specielt godt menneske.

Hvad end det drejer sig om at stoppe bussen for at redde en kvindes eksamensopgave, printe busplaner til dem, der ikke er internet-vante eller at genkende en ung mand, som i mange år ikke har kørt med bussen, så udmærker Liang sig positivt.

Men de historier kommer vi tilbage til.

Læs også: Desperat far solgte kuglepenne for at skaffe mad - de hjerteskærende billeder ændrede hans liv

Lige nu kører der en efterlysning af ham på Facebook fra en kunde, som var meget tilfreds med chaufføren.

- Da jeg var 15 år gammel, mødte jeg ham for første gang på busruten 400S fra Hundige St. til Lyngby St. Dengang var jeg imponeret over, at hans humør altid var højt, og hvor meget han snakkede med alle.

Sådan skriver Daniel Tanning Lindeburg i sit Facebook-opslag, hvor han søger at finde ud af, hvem chaufføren er.

Dagens.dk har haft fat i selskabet Nobina, som har rute 400S, og de har afsløret chaufførens identitet og fortæller, at han er meget glad for de venlige ord.

Ledelsen er også glade for den hyldest, som chaufføren får.

- Det er da dejligt, at vi får god tilbagemelding på en af vores chauffører, men Chih-Hsing er også en meget positiv mand, siger direktør for Nobina, Niels Peter Nielsen.

Printede planer til faste kunder
Han fortæller, hvordan at Liang printede busplaner til de faste kunder, da de gik fra at have planen på papir til, den lå på nettet.

En masse andre positive historier bliver delt i kommentarfeltet under efterlysningen af Liang.

En læser skriver blandt andet:

- Han er chaufføren, der stoppede bussen en regnvejrsdag, steg af og hjalp mig med at samle mine eksamensnoter op sammen med mig, som ved et uheld røg ud af min taske og fløj rundt midt på vejen, da jeg løb for at nå bussen.

Læs også: 5-årig får at vide, han skal være storebror - hans reaktion har taget internettet med storm

Mange andre fortæller også, deres gode oplevelser.

Daniel Tanning Lindeburg forklarer, at han skrev indlægget på Facebook, fordi han gerne ville sende gøre busselskabet opmærksom på, at chaufføren er helt særlig.

- Jeg var helt overrasket over, at han kunne huske mig. Bussen var propfyldt, men alligevel masede han sig ned med slik til mig, ligesom han gjorde engang. Han sagde, "jeg kan godt huske dig, fra da du var lille." forklarer Lindeburg til Dagens.dk.

Det var 10 år siden, han sidst havde set den venlige Liang, da de mødtes i bussen igen.

Daniel Tanning Lindeburg skriver sådan her i sit opslag:

- Jeg kender ikke hans navn, men jeg er ret sikker på, at han kan kendes fra bus 400S. Nåede lige at få taget et billede sammen med ham, inden at bussen skiftede chauffør på Ishøj St. Han har uden tvivl fortjent en "Årets Chauffør"-pris!

Daniel Tanning Lindeburg har fortalt til Dagens.dk, at han efterfølgende har mødt Liang, og at de er blevet rigtig gode venner.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: