Facebook: Dansk Guantanamo-fange dræbt i Syrien

Den danske Guantanamo-fange Slimane Hadj Abderrahmane er formentlig blevet dræbt under kampe i Syrien. Det skriver flere islamiske grupper på Facebook.

Slimane sad fanget på Guantanamo-basen på Cuba i 747 dage efter at været blevet taget til fange af amerikanske soldater i Afghanistan i tiden efter 11. september 2011. I sidste uger er han angiveligt blevet dræbt.

"Vores bror stod altid i fronten når han kæmpede og således døde han i fronten i sidste uge i Syrien og blev Shahid inshaAllaah," lyder det på Facebook-gruppen Islamisk Budskab, hvor man også har startet en indsamling til enken.

Indlægget findes også på Facebook-siden Allah Ved Bedst. 

- PET kan ikke med sikkerhed bekræfte oplysningerne i medierne om, at den danske statsborger Slimane Hadj Abderahmane skulle være dræbt under kamphandlinger i Syrien, skriver PET til Ritzau.

PET har dog kendskab til personer med fast ophold i Danmark, som er rejst til Syrien for at "deltage i kampen mod Assad-styret".

Slimane blev født i Roskilde i 1973 af en dansk mor og med en algerisk far. Som syvårig flyttede han til Algeriet med familien. Efter opholdet på Guantanamo blev Slimane Hadj Abderrahmane gift, og han har også to mindre døtre.

Senere skabte Slimane Hadj Abderrahmane stor opstandelse, da han blandt andet udtalte at stats­ministeren og andre ministre var legi­time angrebsmål, fordi de besluttede at invadere et islamisk land.

Dagens Gossip

Dagens TV