Facebook gav os frygten for at gå glip af noget

Facebook har fået skyld for meget, siden de første takter til et onlineliv med statusopdateringer, hundredvis af digitale venner og »likes« begyndte for snart ti år siden.

I den tid har Facebook lært over en milliard mennesker at dele deres liv på nettet og givet dem frygten for at gå glip af noget i den digitale dimension. Det skriver Berlingske.

Det var 4. februar 2004, at amerikaneren Mark Zuckerberg lancerede Facebook. I dag er der 1,23 milliarder månedlige aktive brugere, og Zuckerberg & Co. kunne forleden dække op til den snarlige tiårsdag med et regnskab, der på flere måder gav igen på en tilbagevendende kritik.

Kritikken er blandt andet gået på, at Facebook ikke længere er »hip« nok, at teenagerne smutter, fordi de anser det som internetland for mor-og-far-generationen, og på risikoen for brugerflugt. Og selv om Facebook som andre sociale nettjenester for tiden mødes af et fornyet fokus på beskyttelse af det digitale privatliv i kølvandet på NSA-overvågningsskandalen og kritikken af omfanget af kommerciel udnyttelse af brugernes delte data er det fortsat verdens største af sin slags.

Det er ifølge cand.scient.soc. Trine-Maria Kristensen, der er ekspert i sociale netværk på internettet, både overraskende og indlysende, at Facebook har formået at opretholde så udbredt en tillid blandt internetbrugere.

»Jeg bliver stadig, næsten dagligt, overrasket over den tillid, vi faktisk har til den mastodont, som Facebook er,« siger hun.

Forleden kommunikerede hun, netop på Facebook, med sine kontakter om tiåret for det sociale netværk. Her lød kommentarerne i høj grad, at mange i sin tid var ret skeptiske over for, om de nu ønskede at være en del af en internettjeneste af den type, skabt i USA.

At Facebook efter ti år i vælten har formået at opbygge og bevare en så bred tillid, er der ifølge Trine-Maria Kristensen både tekniske og sociale forklaringer på:

Der har hidtil ikke været eksempler på massive databrud, som for alvor har rystet Facebook-indbyggerne. Og så har netværket sammen med en række efterfølgere på det sociale internet formået at skabe en måde at agere digitalt med andre, som blev mere vanedannende end forventet.

»Vi fik med Facebook funktioner, som vi ikke anede, at vi ville blive afhængige af: Den lynhurtige platform til organisering, til de »catch-up«-samtaler, vi ikke når på telefonen, og til en ny form for nærværskommunikation. I dag viser tal, at vi bruger 18 procent af vores onlinetid på Facebook, og det siger lidt om, hvilken rolle det spiller for vores samtale med andre mennesker,« forklarer Trine-Maria Kristensen.

Hos rådgivningsvirksomheden Seismonaut, der rådgiver om brugen af digitale tjenester, betegner senioranalytiker Daniel Ord Rasmussen netop funktionen som en slags global telefonbog ? eller katalog over mennesker som en af de vigtige ændringer, som Facebook har leveret til netbrugere.

Det har samtidig sat ekstra strøm til en let deling af indhold, og så er det også her, internetbegrebet »FOMO« fear of missing out især er opstået. Altså det med, at man lige skal tjekke, af frygt for at gå glip af noget.

Netop det sociale designfænomen har anført af Facebook flyttet brugerne og deres aktiviteter i front. Det betyder, at de allerede, når de møder op, kan se, om der er liv nok til, at de gerne vil deltage i festen, forklarer Natasha Friis Saxberg, forfatter til bogen »Homo Digitalis«, der blandt andet behandler psykologiske aspekter ved brugen af sociale netværk.

»Med det sociale design er profilerne, eller menneskene, kommet i front. Det er lidt lige som, når vi går på gaden, og der er en lang kø foran en restaurant, café eller natklub, og vi automatisk tænker, at der må ske noget interessant dér. Dermed har Facebook også medvirket til at opfinde hele FOMO-fænomenet på nettet, der handler om, at vi bare ikke vil gå glip af noget,« forklarer Natasha Friis Saxberg til Berlingske.

Netop lysten til konstant lige at tjekke har over de seneste år medført mange holdninger om, at internettet og de sociale netværk tager alt for megen af den tid, folk ellers ville bruge i den virkelige verden. På det seneste er et digitalt værktøj, der giver et bud på det antal timer, folk har brugt på Facebook ved at trække data fra deres profil, da også gået igen flere steder på nettet som svaret på, hvor megen tid, der »spildes« på Facebook.

Ifølge Natasha Friis Saxberg har flere analyser imidlertid vist, at Facebook netop er en af de sociale tjenester, der giver folk flere relationer og ikke blot røver kvalitetstid fra det fysiske liv.

»Det er en nem konklusion at sige, at vi spilder så og så meget tid på Facebook. Men før vi fik internettet og især Facebook, var vores netværk mindre. Det har en vigtig funktion for vores relationer ikke kun de digitale og de fysiske og mere nære,« forklarer hun.

Ifølge Facebooks egne opgørelser, som fremgår af det seneste regnskab, logger 757 millioner brugere ind på Facebook hver dag, og på en gennemsnitlig dag i december blev der serveret seks milliarder »likes«. Begge dele er steget siden samme periode sidste år.

Lige som deling af data er afgørende for sociale tjenester, er det også i det felt, at tjenesterne lige nu møder nye udfordringer.

Mens overvågningsspørgsmålet i høj grad kom op til overfladen i sommer, har netop Facebook over en årrække ofte balanceret på grænsen af, hvad folk vil finde sig i, når det gælder beskyttelse af privatliv.

Flere initiativer blandt andet anvendelsen af brugernes profilbilleder i reklamer samt forsøg med software til ansigtsgenkendelse har fået både brugere og organisationer, som kæmper for beskyttelse af privatlivet, til at råbe op. Det forventer eksperterne på feltet da også, at der vil komme flere eksempler på i den kommende tid.

Dagens Gossip

Dagens TV