Facebook har lavet en uheldig brøler med private opslag - måske er du ramt

Hovsa! Det er bestemt ikke meningen, at du skal kunne se, hvor mange mennesker der har kigget på din seneste statusopdatering.

Ikke desto mindre er det, som er sket for ukendt antal brugere den seneste tid. Det skriver Independent.

Det lader til at Facebook ved en fejl er kommet til at synliggøre en funktion, som ellers kun er forbeholdt virksomheder og Facebook selv. 

Flere personer har på sociale medier undret sig over, at de pludselig kan se antallet af visninger på et opslag. Tallet er synligt lige ved siden af antallet af likes og kommentarer på en statusopdatering.

Independent skriver, at det kun kan ses, når man er på Facebook via sin mobil - men det lader altså ikke til at være alle, der kan se det hemmelige tal. 

Flere brugere skriver på sociale medier, at funktionen er 'uhyggelig' og 'forkert'.

Facebook erkender, at der er tale om en fejl. De er bevidste om problemet og arbejder i øjeblikket på at løse det.

Mange sociale medier har valgt at lade det være synligt, hvor mange mennesker man når ud til med et opslag eller en video. Facebook har dog altid afvist at gøre den slags information offentligt.

Herunder kan du se et eksempel på, at antallet af visninger af et opslag er synligt på Facebook - så kan du bagefter gå ind og tjekke, om du kan se tallet på din seneste statusopdatering.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip