Facebook-opslag går viralt: 'Muslimer er ikke mere skyldige i terror, end du er'

De sociale medier er i disse timer rødglødende med opdateringer og delte meninger om fredagens terrorangreb i Paris, hvor 129 mennesker mistede livet ved flere angreb i den franske hovedstad.

Et af de mests delte opslag er skrevet af en mand fra Wales ved navn Leigh Matthews, og han opfordrer brugerne af Facebook til ikke at give uskyldige muslimer skylden for weekendens ugerninger.

I opslaget – der i skrivende stund er delt tæt på 50.000 gange – lyder budskabet således:

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at minde dig om, at hr. Mohammed fra din lokale butik ikke var involveret i angrebene i Paris. Det samme gælder fru Azeer fra Lloyds Bank (et britisk pengeinstitut, red.) eller hendes familie. Kamal fra længere nede ad vejen har aldrig været i Paris, og hans bror Abdul, taxachaufføren, så nyhederne med samme rædsel som os andre.

-Folkene bag sidste nats (fredagens, red.) angreb var ikke muslimer, de var ekstremister, der brugte religion til at retfærdiggøre deres fejhed, fortsætter Leigh Matthews.

Læs også: Modig mand lagde sig oven på kæresten: Reddede hende fra pistolmænd i Paris

- Jeg beder hver og alle af jer til ikke at placere skylden ved hoveddøren til uskyldige mennesker på grund af det, de tror på. De er ikke mere skyldige i handlingerne i Paris, end du er. Vi er én verden og én familie. Sådan skal vi behandle hinanden, og det der skete i går aftes (fredag aften, red.) skal bringe os tættere sammen, og ikke få os til at lange ud efter vores naboer på grund af deres religiøse tilhørsforhold.'

I kommentarfeltet til opslaget finder man rosende bemærkninger.

- Må jeg bede om en autograf, lyder det i én af de utallige kommentarer, mens en anden bruger har denne besked til englænderen:

- Hatten af og stor respekt for det du skriver og tror på.

Læs hele opslaget og de mange kommentarer her:
 

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Can I just take this opportunity to remind you all that Mr Mohammed from your local shop wasn't involved in last nights...

Posted by Leigh Matthews on Saturday, November 14, 2015

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip