Facebook slår til igen: TV-bøssen Gustav får en uges karantæne

Det er ikke mange dage siden, at Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard fik karantæne fra Facebook, fordi hun havde kaldt statsminister Helle Thorning-Schmidt for dum og naiv.

En sanktion Facebook efterfølgende undskyldte.

Men nu er også tv-bøssen Gustav blevet ramt af Facebooks regler for god opførsel.

Gustav, med det fulde navn Gustac Andersen Salinas, er blevet bortdømt fra Facebook den næste uge, og årsagen er en video, som han lagde ud på Facebook.

I videoen fortalte han om en kvinde, hvis mand tilsyneladende var blevet bøsse på grund af Gustav.

- Hun gav mig en fuckfinger i ansigtet midt i Frederiksbergcentret og råbte og skreg af mig. Det lavede jeg en video om og den fik over 20.000 likes og over 3.000 kommentarer. Jeg har jo ikke udstillet nogen, jeg har ikke lagt billeder på eller noget. Jeg fortæller heller ikke hvem hun er. Og nu er jeg så blokeret i syv dage på grund af den video, siger Gustav til eb.dk.

TV-stjernen er vred og overrasket over Facebooks reaktion.

- Jeg har da min ytringsfrihed, har jeg ikke? Må man ikke længere sige hvad man har på hjerte? Syv dage er altså lang tid. Sidst blev jeg blokeret fordi jeg havde lagt en video op af nogle fyre der truede mig på grund af min seksualitet. Og nu bliver jeg blokeret fordi jeg fortæller hvordan jeg er blevet svinet til på grund af min seksualitet, siger han.

Hvad mener du? Går Facebook for langt med deres blokeringer? Eller er fornuftigt de skrider ind?

Dagens Gossip