Fadæse: Dronningens nytårstale lækket til journalister

Skrevet af Michael Lauritsen

31/12/2013

Dagens topnyheder

Reglerne er klare og simple. Danske journalister og medier må ikke få dronning Margrethes nytårstale før efter, den er holdt i aften klokken 18.

Alligevel har grønlandske medier allerede fået den, skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: Siger dronningen 'selfie' i nytårstalen?

Rigsombudsmand Mikaela Engell rundsendte nemlig i mandag talen på grønlandsk til flere journalister på grønlandske medier.

- Hvis det er tilfældet, er det naturligvis en fejl og meget beklageligt«, siger Kongehusets kommunikations- og pressechef Lene Balleby til Politiken.

Hun vil nu undersøge, hvad der er gået galt.