Faderskabsnettet strammes om Liam Gallagher

New Yorks tabloidaviser satte i går navn på den kvinde, som sagsøger Liam Gallagher for børnebidrag og dermed strammer faderskabsnettet til om sangeren. Både New York Post og Daily News identificerer hende som den 39-årige journalist Liza Ghorbani.

I 2010 interviewede hun den tidligere Oasis-forsanger til en artikel i New York Times og dette møde udviklede sig angiveligt til en affære, som ifølge Ghorbani resultaterede i en nu syv måneder gammel datter.

Begge dagblade vil vide, at en DNA-test har fastslået, at Gallagher er pigens far, og journalisten afkræver nu den britiske rockstjerne et éngangsbeløb på plus månedlige bidrag til datteren.

Sagen føres for lukkede døre ved familieretten på Manhattan og sagen er så pinlig for Gallagher, at han reagerede med et sagsanlæg, da New York Post kom på gaden med den første historie onsdag morgen.

Den 40-årige sanger har siden 2008 været gift med den tidligere All Saints-stjerne Nicole Appleton. Hun er mor til parrets 12-årige søn Gene. Desuden har Gallagher tre børn fra tidligere forhold.

Sangerens talsmand nægter at kommentere sagen.

Dagens Gossip