Fæl fiasko for de danske kvinder mod fightende italienere

Nu skal der tre point ind på kontoen i den sidste gruppekamp mod Finland, hvis håbet om avancement til næste runde skal bevares.

De danske kvinder fik et tvetydigt tag om kampen mod det italienske landshold i EM-gruppe A. De rød-hvide dominerede i store dele af kampen, men italienerne virkede som det skarpeste hold og fik blandt andet annulleret et mål i første halvleg.

Danskerne fik ikke forvaltet et periodevist overtag mod de blå-blusede italienere og i stedet fik støvlelandets fodboldkvinder sendt en advarsel af sted mod det danske mål efter godt 50 minutter med et skud på overliggeren.

Fem minutter senere var det slut med advarsler, da Melania Gabbiadini trykkede af fra kanten af feltet. Skuddet var flot eksekveret, men spørgsmålet er, om ikke Stina Lykke Petersen i det danske mål havde klaret skuddet, hvis ikke bolden var blevet rettet af på vej mod mål.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Gabbiadini kunne se bolden strejfe en dansker og videre ind i netmaskerne. Nede 0-1 måtte danskerne frem på banen. Efter 1-1 i den første gruppekamp mod værterne Sverige, så var en god dansk EM-start i fare. Og ondt blev værre. Fem minutter senere snorksov den danske defensiv ved et indlæg, der fandt italienske lokker, Stina Lykke Petersen klarede, men Mauro var hurtigt over riposten til 2-0.

Mia Brogaard satte sidste fod på et flot dansk opspil, der forvandlede italienerne til statister for en stund og fik danskerne tilbage i kampen med 2-1 med opgørets bedste angreb.

I en sidste desperat offensiv med masser af bolde ind i det italienske felt havde danskerne ambitiøst bud efter det italienske mål, men der manglende den sidste koncentration i de afsluttende aktioner. Nadia Nadim sparkede i kampens sidste sekunder forbi den bagerste stolpe i helt fri position.

Gruppens anden kamp mellem Finland og Sverige blev spillet efter Danmarks møde med Italien.

 

 

Dagens Gossip