Fællesskab skal bremse bander

Der skal en langt bedre koordineret indsats til, hvor de unge, der ligger på kanten af bandemiljøet, bliver tilbudt nye fællesskaber, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd (DKR). Det kan blandt andet være fritidsklubber eller et ungdomskorps som hos Københavns Brandvæsen, hvor man uddanner unge fra udsatte boligområder til brandkadetter.

»Vi skal give de unge en anden form for fællesskab, hvor de skal lære at gøre noget, der er vigtigt, og som kræver noget af dem. Både af råstyrken, som unge mænd godt kan lide, men også et krav om, at de indretter sig efter fællesskabet,« siger DKR-formand Linda Nielsen.

»De skal have masser af den slags fællesskab, så de bliver indbudt til samfundet i stedet for at blive indbudt til banderne. Vi skal vise de unge, at vi vil dem, så de får et alternativ til fællesskabet i banderne, hvor der er penge, noget at lave og kammerater,« siger hun i forbindelse med årets kriminalpræventive dag, som DKR i samarbejde med TrygFonden afholder under overskriften »Veje til tryghed«.

At der er brug for en bredspektret indsats er vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller fra Københavns Politi enig i. Han efterspørger også handling fra lokalsamfundet.

»Man skal væk fra den gamle tese om, at hvis man har et problem, skal man gå til politiet - og så skal de løse det. Det er sådan med kriminalpræventive tiltag, at det er indsatser, der baserer sig på, at alle, ikke bare offentlige aktører som kommuner, beredskaber og politiet, men også lokalsamfundet bliver aktiveret,« siger Mogens Kjærgaard Møller.

Vicepolitidirektøren forklarer, at Københavns Politi allerede nu har såkaldte strategiske partnerskaber, samarbejde mellem politi, kommune og lokalsamfund i Tingbjerg og på Nørrebro med fokus på banderne.

Dagens Gossip