Fængsler får ikke flere penge trods længere straffe

Mens politikere og domstole de seneste år har øget mængden af fængselsstraffe markant, er bevillingerne til Kriminalforsorgen langtfra fulgt med i samme takt.

Det skriver Politiken.

I perioden fra 2007 til 2012 steg den såkaldte strafmasse med 12.721 måneders fængsel, svarende til 22 procent, mens bevillingerne på finanslovene i samme periode kun steg med seks procent.

Det fremgår af et svar fra tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) til Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

- Vi har et mismatch her, som alle og enhver kan se er problematisk. Vi risikerer, hvis udviklingen fortsætter, at vi bliver dårligere og dårligere til at sikre, at folk, der har begået kriminalitet, ikke gør det igen, siger Pernille Skipper til avisen.

Hun mener, at skævvridningen går ud over den forebyggende indsats.

Tallene kommer ikke bag på formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye:

- Jeg kan jo se det, for vi er blevet færre fængselsbetjente til flere fanger.

Direktør for Kriminalforsorgen Johan Reimann har dog et andet syn på udviklingen.

- Det er rigtigt, at bevillingerne ikke er fulgt med strafmassen. De 22 procent mod seks procent er et udtryk for, at vi er blevet mere effektive, siger Reimann til Politiken via en pressemedarbejder.

- Det er vilkår, der gælder os ligesom andre dele af samfundet, fastslår han.

Men tilbage i Fængselsforbundet giver direktør Kim Østerbye ikke meget for den udlægning. "Bægeret er fuldt", siger han.

Også formand for Kriminalforsorgsforeningen John Hatting efterlyser en forholdsvis forøgelse af budgetterne, når strafmassen stiger.

Han advarer dog mod automatisk at øge bevillingen.

- Det, der er vigtigt, er, at vi ikke bare fylder det i ekstra bemanding og ekstra celler, så vi kan opsuge behovet, for så er det en skrue uden ende. Så forholder vi os ikke til, at vi gerne vil have folk ud af kriminalitet, siger han til avisen.

/ritzau/

Dagens Gossip