Fængslet for frækt bedrageri: Bestilte telefoner i andres navn og solgte dem videre

Hvis sigtelsen er rigtig, står en 34-årig mand bag et usædvanligt frækt bedrageri.

Manden blev varetægtsfængslet i to uger ved Retten i Glostrup på baggrund af 13 formodede bedragerier.

Ifølge sigtelsen skal manden have bestilt mobiltelefoner fra sin bolig i Ballerup i andres navne.

Derefter fik han telefonerne udleveret og solgte dem videre uden at betale.

Efterforskningen førte til, at Københavns Vestegns Politi kunne anholde manden midt under en pakkelevering.

Omfanget af bedrageriet løber cirka op i 150.000 kroner.

Dagens Gossip

Dagens TV