Færdselsuheld: 56-årig overhalende kvinde overså modkørende bilist

Der skete i går ved 17.45-tiden et færdselsuheld på Brovej ved Spøttrup.

En 56-årig kvinde kom kørende ad Brovej i nordvestlig retning. Foran hende kørte en 21-årig mand med en 16-årig pige som passager. Den 56-årige kvinde overhalede den 21-årige mand, men hun overså at der kom en modkørende bilist. Derfor trak hun ind mod den 21-årige mands bil og begge mistede herredømmet over køretøjerne.

De kørte herefter to til tre meter ned af en skrænt og endte på en mark. Den modkørende bilist blev ikke ramt og kørte videre, oplyser Midt- & Vestjyllands Politi.

Den 56-årige kvinde lå på jorden bag bilen. Hun blev kørt til Viborg sygehus, da hun muligvis havde pådraget sig brud på hoften.

Den 21-årige mand slap uskadt, mens den 16-årige pige var teknisk fastklemt. Han klagede over smerter i nakken og pådrog sig i følge politiet indre blødninger. Hun blev også kørt til Viborg Sygehus.

Dagens Gossip

Dagens TV