Færdselsuheld: Bilist kørte op bag i holdende skolebus

En skolebus fyldt med børn blev mandag morgen påkørt bagfra på Amtsvejen i Filskov ved Grindsted.

- Bussen holdt ind til siden og det overså en mandlig fører af personbilen, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Lars Grønlund, til dagens.dk.

Føreren af personbilen var temmelig chokeret efter uheldet og blev i ambulance kørt til tjek på sygehuset.

- Men han slap heldigvis uskadt, siger vagtchefen.

Uheldet skete klokken 8.10.

Dagens Gossip