Færdselsuheld lammer trafikken på den fynske motorvej

Onsdag eftermiddag er trafikken lammet på den fynske motorvej. Årsagen er et større trafikuheld. Fem biler er stødt sammen mellem Vissenbjerg og Nr. Aaby i vestgående retning.

Politi og redning er lige nu på stedet.

- Der er heldigvis ikke sket nogen personskade. Kun buler i bilerne. Men der er et større oprydningsarbejde i gang lige nu, siger vagtchef hos Fyns Politi Jesper Pedersen til Dagens.dk.

På grund af sammenstødet holder bilerne stille i retning mod Jylland.

- Den sidste melding, jeg har fået, er, at der er cirka tre kilometer kø, siger Jesper Pedersen.

Det er, ifølge vagtchefen, for tidligt at sige, hvad der har været årsag til ulykken.

Oprydningsarbejdet forventes færdigt omkring klokken 18.30.

Dagens Gossip

Dagens TV