Færdselsuheld lukkede Øresundsbroen

Skrevet af admin

14/05/2016

Dagens topnyheder

Broen over Øresund blev lørdag lukket efter et færdselsuheld, men kunne åbnes igen i begge retninger efter en times oprydning på stedet.

Det oplyser Københavns Politi og Øresundsbroen.

Uheldet skete lørdag eftermiddag, efter en bil tilsyneladende kørte op i en bil, der kørte foran, og to eller tre biler efterfølgende stødte sammen, oplyser vagtchef i Københavns Politi, Henrik Brix.

- Ingen er tilsyneladende kommet alvorligt til skade ved færdselsuheldet, siger han.

- Vi fik så mange anmeldelser om et uheld i tunnelen. Til at starte med vidste vi ikke, hvor galt det stod til dernede, så derfor lukkede vi begge rør. Vi er nødt til at tage vores forholdsregler, siger Henrik Brix.

Ifølge Øresundsbroen blev broen lukket 16:36. En time efter meddeler både politi og bro, at der er åbent igen.

/ritzau/