Færdselsuheld med syv biler spærrer Hillerødmotorvejen

Et harmonikasammenstød med fire biler spærrede tidlig fredag aften Hillerødmotorvejen i sydlig retning.

En bil kørte ind i autoværnet, hvilket fik de tre bagvedkørende biler til at støde sammen, fortæller Vestegnens Politi.

- To personer er kørt til observation. Der er heldigvis ingen, der er kommet alvorligt til skade, siger vagtchef Lars Jørgensen.

Motorvejen er fredag aften igen åben, men der er en del kø, så bilister opfordres til at køre forsigtigt.

Det forlød først, at syv biler havde været involveret i uheldet, og at flere var fastklemt i deres biler.

- Til en start lød det rigtig skidt. Men det har heldigvis ikke været så voldsomt endda, siger vagtchefen.

Uheldet skete ved anden frakørsel ved Mørkhøj.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip