I alt fire mandater fra de to selvstyrende områder af Rigsfællesskabet, Færøerne og Grønland, kan stemme, som de vil, selvom langt de fleste love, der stemmes om, slet ikke vedrører dem.
Og det får folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnadarflokkurin, det færøske socialdemokrati, til at sætte spørgsmålstegn ved de nordatlantiske mandaters fremtid, skriver Jyllands-Posten.
- Man kan godt diskutere, om der skal sidde fire medlemmer fra Nordatlanten i Folketinget og være med til at vedtage love, der slet ikke vedrører os, siger han til avisen og opfordrer til en ændring i grundloven, der vil gøre den mere virkelighedsnær.
- Grundlæggende har vi kun fælles udenrigs- og forsvarspolitik, og derfor er arbejdet i Folketinget kun af begrænset relevans for os medlemmer fra Færøerne og Grønland. Det er også derfor, at vi holder så lav profil, siger Sjúrður Skaale videre.
Debatten rammer i en tid, hvor meget tyder på, at de nordatlantiske medlemmer kan få afgørende indflydelse på, hvem der bliver dansk statsminister, da rød og blå blok ligger side om side i meningsmålingerne.
Professor Martin Paldam fra Aarhus Universitet, der tidligere har beskæftiget sig meget med Færøerne, mener ifølge Jyllands-Posten, at hele konstruktionen med de to selvstyrende områder hviler på et tyndt folkeretsligt grundlag.
Ligeledes mener valgforsker Lars Bille fra Københavns Universitet, at der kan være god grund til at diskutere grundloven, og hvad den betyder for de folkevalgte repræsentanter fra Grønland og Færøerne og ikke mindst deres indflydelse på dansk politik.
- Ifølge grundloven er medlemmerne fra Nordatlanten en lige del af Folketinget med samme rettigheder som alle andre. Slut. Men det kan godt være en god idé at diskutere forholdet til grundloven, hvorvidt det er rimeligt, at de sidder i Folketinget eller ej, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/
