Færre personer har en erhvervsuddannelse

På ti år er andelen af 30-årige med en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med 27.700 personer, svarende til 38 procent, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

I 2003 havde 39 procent af de 30-årige en erhvervsuddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse, mens det gjaldt 34 procent i 2013. Faldet skal dog ses i lyset af, at årgangen af 30-årige i dag er mindre, end den var for ti år siden.

Netop erhvervsuddannelserne har på det seneste været et hedt politisk emne, og regeringen har lagt op til en reform af uddannelserne, som skal være mere attraktive.

Og det kan tyde på, at det især er kvinderne, politikerne skal tænke på, når reformen skal på plads. Det er nemlig særligt dem, der har valgt de erhvervsrettede uddannelser fra, viser Danmarks Statistiks opgørelse. I 2003 var der således 36 procent af de 30-årige kvinder, der havde en erhvervsuddannelse som den højeste udførte på CVet, mens tallet i år ligger på 29 procent.

Der er også færre mænd, som vælger en erhvervsuddannelse. Dog er der kun sket i beskedent fald fra 42 til 39 procent over den tiårige periode.

BNB

Dagens Gossip