Fætre erkender talrige voldtægter af små søskende

Skrevet af Jesper Larsen

19/08/2015

Dagens topnyheder

Retten i Holstebro indledte i dag en retssag mod to fætre, på 18 og 19 år, der er tiltalt for over 100 voldtægter af den enes lillesøster fra hun var 9 år år samt en lillebror til fætteren, der er et år yngre. 

Ved dagens retsmøde erkendte de sig skyldige i voldtægterne, der stod på over en lang periode, men det kneb med at huske detaljerne for de tiltalte. 

- Jeg har ikke tal på det, sagde den 18-årige til politiets anklager, Claus Benner, ved afhøringen, ifølge Nordjyske.

Den 18-årige er tiltalt for flest forhold i sagen, der drejer sig om omkring 100 voldtægter af sin lillesøster samt flere voldtægter af sin fætters lillebror. Alle voldtægterne foregik analt, og de bleve først stoppet, da et familiemedlem hørte om det og kontaktede politiet. 

Ifølge hans forklaring, stod voldtægterne på cirka en gang om ugen i en meget lang periode, skriver Nordjyske. 

Den 18-åriges fætter, der er 19 år, er ligeledes tiltalt i sagen. Han er anklaget for at stå bag omkring 50 voldtægter af sin kusine sammen med sin fætter, men han mente 'kun', at det drejede sig om 20 gange, han havde gjort det alene. 

Anklagemyndigheden kræver, at den 18-årige anbringes på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap, mens den 19-årige kræves idømt fængselsstraf

Der er afsat tre dage til sagen