Fagbevægelsens frække dreng vinder pris

En af den danske fagbevægelses mest markante skikkelser, FOA-formand Dennis Kristensen, modtager årets Stå fast-pris.

Prisen, der også kaldes træskoprisen, bliver overrakt i dag på folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Gladsaxe.

Dennis Kristensen modtager den for sine opråb i forbindelse med finanspagten og for sin kritik af EU's indgreb overfor løn- og arbejdsforhold i for eksempel Grækenland. Det fortæller Europa-parlamentariker Søren Søndergaard.

- Det har været en angst i fagbevægelsens ledelse i forhold til at være kritisk over for EU, selvom EU igen og igen har blandet sig i danske arbejdsmarkedsforhold. Og når vi peger på Dennis Kristensen, så handler det om, at han har varetaget sine medlemmers interesser over for EU's forringelsespolitik, siger Søndergaard til Newspaq.

Prisen bliver overrakt i dag på Folkebevægelsen Mod EU's landsmøde i Gladsaxe. Og tidligere blandt de tidligere vindere er to 3F-afdelinger i Nordjylland, tegneren Roald Als, skuespilleren Anne Marie Helger og Konservativ Ungdom.

- Træskoprisen er i tidens løb givet til både EU-tilhængere og -modstandere. Det afgørende er, at man står fast i forhold til EU. Så det kan altså være folk, der er tilhængere, men har sagt nej til Lissabon-traktaten eller kæmpet for en folkeafstemning, siger Søren Søndergaard.

 

Dagens Gossip