- Det er fint og forståeligt, at Sundhedsstyrelsen efterlyser flere data og gerne vil have snor i ordningen med psykologbistand til sårbare grupper.
- Men min vurdering er ikke, at der behandles for mange. Tværtimod.
Det siger formanden for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt.
- Depression er en af de helt tunge sygdomsbyrder. I virkeligheden burde støtten til psykolog udvides. Vi ender i stor stil i stedet med at udbetale førtidspensioner til folk, der kunne have været reddet med behandlet tidligere.
- Aldersgrænsen på behandlingen bør ophæves, og det bør være gratis. Brugerbetalingen skaber et stort socialt skel, siger hun.
Eva Secher Mathiasen er formand for Dansk Psykolog Forening. Hun ærgrer sig over, at Sundhedsstyrelsen på den ene side efterlyser bedre bevis for effekt og mere monitorering men så ikke sætter mere forskning i gang.
- Monitoreringen i undersøgelsen er af elendig kvalitet og ubrugelig. Det har vi påpeget i årevis. Det er på den baggrund, de når frem til, at kun en tredjedel af de henviste har depression, siger hun.
- Vi genkender ikke billedet af en hel masse lette luksuspatienter. Tværtimod er der rigtigt mange tunge patienter med komplekse problemer, siger hun.
Hun deler andre fagfolks frygt for, at politikerne på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal drage forhastede beslutninger og skære i ordningen.
- Prisen for ikke at behandle angst og depression i tide er voldsom i den anden ende, siger hun.
I en ny evaluering anbefaler Sundhedsstyrelsen en opstramning af tilbudet om offentlig støtte til psykologbehandlig til udsatte grupper. Styrelsen vil også have mere hånd i hanke med effekten af behandlingen.
Ordningen var først målrettet personer ramt af akut opståede psykiske problemer, som ulykker, røveri eller pårørende ved dødsfald. Siden er blandt andet incestofre, selvmordstruede og patienter med angst og depression kommet med.
Tilbuddet, som fortsat også kræver en vis egenbetaling, koster i øjeblikket 240 millioner kroner årligt.
/ritzau/
