Fagforeninger magtesløse over for lønnedgang

»Fonas økonomiske situation medfører, at vi har meget svært ved at sige, at opsigelsen af medarbejderne sker på et usagligt grundlag. Så vi kan formelt set ikke gøre noget, når virksomheden vælger denne løsning,« siger Kim Jensen, faglig chef i HK Handel, der dog straks tilføjer:

»Men vi synes, det er en ubegavet og enormt dårlig beslutning, som bider sig selv i halen for virksomheden. Fona vil jo gerne have, at forbrugerne glemmer krisen, men det er svært, når Fona samtidig gør det her mod de ansatte,« siger Kim Jensen.

Meldingen fra HK kommer, efter at F Group bag Fona-kæden netop har præsenteret sine ansatte for valget mellem en lønnedgang på fem til ti procent eller en fyreseddel. De ansatte har fået to uger til at træffe deres valg. Beslutningen er begrundet i et underskud på cirka 20 millioner kroner i den gamle radio- og TV-kæde.

Fona forsøger at få sine ansatte ned i løn, fordi de ansatte er relativt højt lønnet, og mange medarbejdere ligger et godt stykke over den minimumsløn, som er nedfældet i overenskomsten.

Ifølge HK Handel får en meget stor del af Fonas ansatte mellem 25.000 og 40.000 kroner om måneden, fordi de er faglært arbejdskraft og lønnet efter anciennitet.

Også isenkræmmerkæden Inspiration har for kort tid siden presset en lønnedgang ned over sine ansatte. HK Handel fik nys om begivenheden, men heller ikke her kunne fagforeningen forhindre lønreduktionen, fordi Inspiration leverede underskud på underskud.

HK undersøger dog hver gang grundigt, om virksomhederne reelt er i dybe økonomiske problemer. På den baggrund lykkedes det HK at bremse milliardkoncernen Jysk, da dynevirksomheden forsøgte at få de ansatte til at acceptere løntilbageholdenhed for få år siden.

»Jysk fortalte de ansatte, at man skulle spare, fordi det var hårde tider. Samtidig overførte man et trecifret millionbeløb til moderselskabet, og den går altså ikke. Så i det tilfælde fik vi Jysk til at stikke piben ind,« siger Kim Jensen.

Under krisen har der været en lang række forsøg på at få medarbejderne ned i løn, som offentligheden intet har fået at vide om.

»Mange virksomheder vil være ked af at gøre sådan noget offentligt. Det kan give alvorlige ridser i virksomhedens image, fordi man på en meget brutal måde går ind og påvirker folks indkomstniveau,« siger Christian Lyhne Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Billedet bliver bekræftet af Tina Brøgger Sørensen, advokat og partner i Danmarks største advokatfirma Kromann Reumert.

»Vi er bekendt med mange virksomheder, som har forsøgt at få en lønnedgang igennem, og som det er lykkedes for under krisen. Men det er jo ikke noget, man ønsker offentlig opmærksomhed omkring. Det kan give en masse støj, og det bliver aldrig en vindersag at give medarbejderne et valg mellem en fyring og lavere løn,« siger hun til Berlingske.

Hvor økonomisk nødlidende en virksomhed skal være for at gennemtvinge massefyringer og en lønreduktion, er der ingen facitliste for.

»Det kræver en konkret vurdering, men udgangspunktet er, at det er et sagligt hensyn, at en virksomhed ønsker at forbedre sin økonomi. Særligt når der er røde tal, handler det jo om, at en virksomhed har et ansvar for at reagere, og der er lønreduktion en af de muligheder, som i en del tilfælde vil være til stede,« siger Tina Brøgger Sørensen.

Dagens Gossip