FAKTA: 40.000 mennesker til Folkemøde

Skrevet af admin

19/06/2016

Dagens topnyheder

Aldrig har der været så mange besøgende til Folkemødet på Bornholm, som lørdag, hvor 40.000 mennesker fandt vej til Allinge i strålende solskin.

Det er dobbelt så mange som fredag, hvor cirka 20.000 trodsede regnvejret for at følge de politiske debatter.

Her kan du se andre tal fra det fire dage lange folkemøde:

* 8600 kvadratmeter telt fordelt på 195 telte

* 24 mødesteder

* 854 arrangører af events

* 2951 registrerede events

* Mere end 140 politikere

* 21 borgmestre

* 685 akkrediterede journalister

* Rejsende med færgen i alt: 12.500 fra tirsdag til mandag. Ti procent flere end sidste år.

* Rejsende med Bornholmerflyet: 10.500 fra onsdag til søndag. Det er syv procent flere end i 2015.

* Flis nok til at dække halvdelen af de bornholmske veje.

Kilder: Bornholms Politi, Bornholms Kommune

/ritzau/