Aalborg Kommune vil omgående rette op på de forhold, der førte til, at en 85-årig kvinde på plejehjemmet Lollandshus blev kvalt i en sele.
Følgende initiativer og tiltag vil straks blive sat i værk:
- Retningslinjer for brug af sele skal tydeliggøres - i den forbindelse vil adgangen til selvstændigt indkøb af seler på plejehjem blive forbudt.
- Dokumentationen skal forbedres ved en målrettet uddannelsesindsats og løbende opfølgning.
- Øvrige anbefalinger fra det eksterne tilsynsfirma Reva vil blive fulgt.
- Der skal kvartalsvis gives rapport til rådmanden og Ældre- og handicapudvalget om status på de iværksatte initiativer.
Kilde: Aalborg Kommune.
/ritzau/