FAKTA: Aftale giver kvindelige forskere et forspring

Skrevet af admin

01/11/2013

Dagens topnyheder

* Regeringen besluttede torsdag sammen med Enhedslisten, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti at bevilge 70 millioner kroner til det såkaldte Ydun-program.

* Programmet prioriterer at støtte kvindelige forskeransøgere over mandlige, hvis de er lige dygtige.

* De 70 millioner kroner skal uddeles i løbet af 2014, og der lægges op til, at der ydes støtte til forskningsprojekter i størrelsesordenen to til seks millioner kroner.

* Programmet er åbent for alle forskere, uagtet køn og fagområder. Men gennem dispensation fra ligebehandlingsloven prioriteres en kvindelig ansøger altså over en mandlig, hvis deres kvalifikationer er de samme.

* Ydun-programmet er en del af en større politisk aftale om 678 millioner kroner fra forskningsreserven, som i 2014 skal gå til tværgående forskningsinitiativer.

* Det Frie Forskningsråd får 219 millioner kroner, hvoraf 70 millioner kroner går til Ydun-programmet, "der skal styrke talentudnyttelsen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark".

Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

/ritzau/