FAKTA: Andelskassen J.A.K. Slagelse giver op

Andelskassen J.A.K. Slagelse har gennem længere tid været i medierne og myndighedernes søgelys.

Det er ikke mere end en måned siden, at Finanstilsynet højst usædvanligt valgte at kræve J.A.K. Slagelses direktør Wolmer Møller fyret. Det var første gang, at Finanstilsynet demonstrerede den praksis.

Kort før fyringen kom det frem, at andelskassen ikke havde styr på hvidvaskreglerne i pengeinstituttet. Det medførte en politianmeldelse af andelskassen.

Den konstituerede direktør, der efterfulgte den fyrede Wolmer Møller var Henning Vognstrup.

Andelskassen har filialer i Brenderup, Nykøbing Mors, Slagelse og Thisted.

I 2014 blev underskuddet på bundlinjen 4,2 millioner kroner.

I 2013 var tallet 10,4 millioner kroner.

Siden 2009 har Andelskassen ikke haft sorte tal på bundlinjen.

Kilder: Andelskassen J.A.K Slagelse og Finansiel Stabilitet

/ritzau/

Dagens Gossip