FAKTA: Angreb mod jøder i Danmark

Skrevet af admin

15/02/2015

Dagens topnyheder

* 14. og 15. februar 2015: Den 37-årige Dan Uzan, der er medlem af den jødiske menighed, bliver dræbt ved et terrorangreb, da han er vagt ved synagogen i Krystalgade, hvor der holdes en jødisk konfirmation.

* 22. august 2014: Den jødiske privatskole Carolineskolen på Østerbro bliver udsat for hærværk. Smadrede ruder og anti-jødisk graffiti møder skolens 200 elever en fredag morgen. "Ingen fred i Gaza. Ingen fred til jer zionistsvin", har uindbudte gæster blandt andet skrevet med graffiti.

* 22. juli 1985: Fire palæstinensiske mænd ankommer til København fra Malmø med tre kufferter fyldt med sprængstof. To af mændene går mod synagogen i Krystalgade. Synagogens træport og samtlige ruder bliver smadret ved en bombesprængning. Ingen kommer noget til hverken i det jødiske plejehjem i naboejendommen eller i børnehaven ved siden af.

- De to andre palæstinensiske bombemænd søger mod det amerikanske flyselskab North West Orients kontor på Vester Farimagsgade, én person dør som følge af skader efter bombeudløsningen.

- Den tredje kuffert med sprængstof bliver forsøgt placeret ved det israelske luftfartskontor El Al på Vesterbrogade. En dame påpeger den glemte kuffert, som bombemanden tager med sig gennem København og smider i Nyhavn nogle timer senere.

* Op gennem 1980'erne indsamler Blekingegadebanden information om udvalgte jøder i Danmark. Det gælder blandt andet Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik og tidligere overrabbiner Bent Melchior

* 1943: Jøderne flygter ud af Danmark - primært til Sverige med danskernes hjælp - af frygt for at blive deporteret til koncentrationslejre i Hitlers Nazityskland.

Kilder: Ritzau

/ritzau/