FAKTA: Arbejdstilladelse kræver årlig løn på 375.000 kroner

Skrevet af admin

18/05/2016

Dagens topnyheder

I en sag om en kinesisk bestyrer af en sushi-restaurant på Fanø, har bestyreren netop mistet sin arbejdstilladelse, fordi noget af hans løn er udbetalt som bonus.

For at få arbejdstilladelse i Danmark, skal man minimum tjene 375.000 kroner årligt, svarende til 31.250 kroner om måneden. Det beløb skal udgøre ens løn.

Et flertal uden om regeringen bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF ønsker at hæve det beløb til 400.000 kroner årligt.

Læs her om reglerne for arbejdstilladelse:

* Det er et krav, at man er tilbudt arbejde med en årlig løn på minimum 375.000 kroner. Beløbsgrænsen på 375.000 kroner er en absolut nedre grænse.

*Dette betyder, at kravet om en årlig aflønning på minimum 375.000 kroner skal være opfyldt i hvert enkelt optjeningsår, også selv om der eventuelt afholdes ferie uden løn.

* Feriepenge optjent i et ferieår med udbetaling det følgende år kan ikke indgå i beregningen af den årlige aflønning i optjeningsåret.

* Man skal kunne fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvoraf løn og ansættelsesvilkår fremgår, og løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold.

Kilder: Nyidanmark.dk.

/ritzau/