FAKTA: Ballade om metrobyggeri

* Metroselskabet er utilfreds med den nuværende situation omkring byggeriet af den nye metrolinje, Cityringen.

* Klager over støj fra byggeriet har fået opsættende virkning og har forhindret arbejde i aften- og nattetimerne.

* Usikkerheden gør situationen uholdbar, mener Metroselskabet, som vurderer, at situationen kan betyde en forsinkelse af byggeriet på mellem 2,4 og 4,5 milliarder kroner.

* Den samlede anlægspris på byggeriet er på 22,4 milliarder kroner, når man måler i 2013-priser. Forsinkelserne kan altså fordyre byggeriet med mellem 10 og 20 procent.

* Efter den oprindelige tidsplan skulle den nye metro være klar til brug i december 2018. Klagesagerne risikerer at udskyde denne dato til 2020 eller 2021.

* Metroselskabet, som har ansvaret for byggeriet af Cityringen og driften af den eksisterende metro mellem Vanløse og Amager, ejes af Københavns Kommune (50 procent), staten (41,7 procent) og Frederiksberg Kommune (8,3 procent).

* Den anlægslov, som skaber grundlaget for metrobyggeriet, blev vedtaget i 2007 af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Enhedslisten. Byggeriet startede i efteråret 2011.

* Forligskredsen bag loven mødes torsdag klokken 14 i Transportministeriet for at drøfte situationen.

/ritzau/

Dagens Gossip