FAKTA: Berlinalen er en af de vigtigste festivaler

* Den internationale filmfestival i Berlin er en af de vigtigste festivaler i verden. I folkemunde er den også kendt som "Berlinalen".

* Den afholdes hvert år i februar og blev grundlagt i 1951, mens Berlin stadig var delt.

* På festivalen uddeles de prestigetunge priser Guldbjørnen, der er festivalens største pris, og Sølvbjørnen. Bjørnen er Berlins vartegn.

* Guldbjørnen uddeles til den bedste film og den bedste kortfilm i konkurrencen. Desuden uddeles den som ærespris.

* Sølvbjørnen går til blandt andet bedste instruktion, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle og bedste manuskript.

* Juryen lægger vægt på, at film fra hele verden skal deltage i festivalen.

* Hvert år vises 400 forskellige film på festivalen inklusiv omkring 100 kortfilm.

* Med 476.000 besøgende i 2013 regnes festivalen for at være den største filmfestival baseret på antallet af publikummer.

* 303.000 billetter blev solgt til festivalen i 2013.

Kilde: Berlinale.de.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV