FAKTA: Berlinalen er en af de vigtigste festivaler

* Den internationale filmfestival i Berlin er en af de vigtigste festivaler i verden. I folkemunde er den også kendt som "Berlinalen".

* Den holdes hvert år i februar og blev grundlagt i 1951, mens Berlin stadig var delt.

* På festivalen uddeles de prestigetunge priser Guldbjørnen, der er festivalens største pris, og Sølvbjørnen. Bjørnen er Berlins vartegn.

* Guldbjørnen uddeles til den bedste film og den bedste kortfilm i konkurrencen. Desuden uddeles den som ærespris.

* Sølvbjørnen går til blandt andet bedste instruktion, bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle og bedste manuskript.

* Juryen lægger vægt på, at film fra hele verden skal deltage i festivalen.

* Hvert år vises 400 forskellige film på festivalen inklusiv omkring 100 kortfilm.

* Med 491.000 besøgende i 2014 regnes festivalen for at være den største filmfestival baseret på antallet af publikummer.

* 325.000 billetter blev solgt til festivalen i 2014.

Kilde: berlinale.de.

Dagens Gossip