FAKTA: Bestikkelsessagen fra Nykøbing Falster

Den omfattende sag fra Nykøbing Falster om påstået bestikkelse omfatter 13 anholdte. Bestikkelsen skal være foregået i perioden 2007-2015.

* Seks mænd blev tidligt onsdag varetægtsfængslet frem til 2. juli af en dommer i Retten i Nykøbing Falster. De nægter sig skyldige og har kæret fængslingskendelsen til Østre Landsret.

* To af de fængslede er ansat i Rigspolitiet og Region Sjælland, mens fire er medarbejdere, muligvis forhenværende, fra to it-firmaer.

* It-firmaerne har ifølge sigtelsen stillet mindst en million kroner til rådighed for de offentligt ansatte.

* Pengene er ifølge politiet brugt på rejser til USA og Dubai samt til hotelophold i ind- og udland. Desuden var der lovet et sponsorat til Nykøbing Travbane på 100.000 kroner. IT-firmaet Atea har fredag valgt at opsige sponsoratet.

* 1,5 procent af Ateas omsætning med Region Sjælland blev ifølge sigtelsen indsat på kontoen, der blev sat til rådighed.

Kilder: Politiet, Ritzau, Atea.

Dagens Gossip