FAKTA: Betjente har 1,6 millioner overarbejdstimer

Skrevet af admin

30/07/2015

Dagens topnyheder

Sideløbende med de daglige opgaver som at udskrive nok bøder på færdselsområdet har dansk politi skullet varetage en stor bunke sikkerhedsopgaver siden skudattentaterne i København 14. og 15. februar.

Her er et overblik over, hvor stor en pukkel af overarbejde, politiet egentlig har oparbejdet.

* Politiet har fra januar til udgangen af maj i år opsparet 422.000 overarbejdstimer.

* Tallet lægger sig oven i de 1,2 millioner timer, som betjente har arbejdet for meget i tiden op til terrorangrebet i København.

* I alt giver det 1,6 millioner timer svarende til 1000 betjentes årsværk.

* Lige over 600.000 timer ud af det samlede antal står i en såkaldt fridøgnsbank. Det er opsparet overarbejde, der skal afvikles inden for fem år. Der er ikke regler for, hvornår resten skal afvikles.

* Konverterede omsorgsdage, som stammer fra tidligere overarbejde. Alle betjente må have sparet overarbejde op til 14 dage, der kan afvikles efter aftale med nærmeste leder. Her står der 275.000 timer.

* Resten af timerne fordeler sig i tre grupper:

- Fridage, som ikke er taget: Lige under 100.000 timer.

- Ikke planlagt overarbejde: Cirka 480.000 timer

- Planlagt overarbejde som for eksempel 12-timers vagter: Knap 150.000 timer, som ikke kan udbetales.

Kilder: Politiforbundet

/ritzau/