Fakta: Bliv klogere på det færøske valg

Færingerne strømmer til valgstederne, der åbnede klokken 11 dansk tid.

* Færøerne havde 1. januar 2010 48.500 indbyggere. Øerne er en del af hjemmestyret. Færøerne fik hjemmestyre i 1948 og selvstyre i 2005.

* Færøernes parlament er Lagtinget, der siden 2008 har haft 33 medlemmer. Færøerne er i dag én samlet valgkreds.

* I alt syv partier stiller op ved dette lagtingsvalg.

* Regeringen består af Sambandsflokken, Folkeflokken, Nyt Selvstyre og Centerpartiet. I oppositionen er Socialdemokratiet, Republikanerne og det nye liberale parti Fremskridt.

* Landsstyret er øgruppens selvstyrende regering, som ledes af lagmanden. Landsstyret vælges normalt hvert fjerde år af Lagtinget.

* Lagmand siden 2008 er Kaj Leo Johannesen fra det borgerligt-liberale Sambandspartiet.

* Færøerne er ikke medlem af EU, men er repræsenteret af to medlemmer af Folketinget i København: Magni Arge (Republikanerne) og Sjurdur Skaale (Socialdemokraterne).

Kilder: Visit Faroe Islands, Politiken, Jyllands-Posten

/ritzau/

Dagens Gossip