FAKTA: Børn foretrækker sjove legepladser frem for iPads

Skrevet af admin

06/04/2015

Dagens topnyheder

Langt de fleste danske børn har stiftet bekendtskab med iPads eller andre tablets. Og børnene har deres helt klare prioriteringer, når det handler om tid med det digitale legetøj, viser en ny undersøgelse fra Børnerådet:

* I alt har 844 børn fra 76 børnehaver fordelt over hele landet svaret på spørgsmål fra Børnerådet. 86 procent af børnene var fem år, mens otte procent var fire år og seks procent var seks år.

* Alle børnene havde prøvet at spille på en tablet.

* 66 procent af børnene vil hellere spille på iPad end lege sammen med børn, de kender.

* 63 procent vil hellere lege på "en sjov legeplads" med udendørslegetøj end spille iPad.

* 54 procent synes, det er rart, hvis deres forældre er med til at spille iPad.

* 75 procent kan godt lide at bruge iPad'en helt alene.

* 60 procent sidder mest alene med iPad'en derhjemme.

* 29 procent har oplevet noget på en computer, i fjernsynet eller på en iPad, som de er blevet bange for.

Kilder: Børnerådet

/ritzau/