Bruuns Bazaar måtte tirsdag dreje nøglen om efter 22 år.
* Modehuset blev grundlagt i 1994 af brødrene Teis og Bjørn Bruun.
* I marts for 20 år siden åbnede de to brødre den første butik i Kronprinsensgade 8 i det indre København.
* Dengang hed mærket og butikken Bazaar Copenhagen. I de første fire år stod Susanne Rützou for designet, og i butikken blev der også solgt internationale mærker som Gucci og Helmut Lang.
* Bazaar Copenhagen ændrede i 1998 navn til Bruuns Bazaar og åbnede sin første herrebutik.
* Bruuns Bazaar brød for alvor igennem året efter, hvor Madonna bar et par mørkegrå Bruuns Bazaar-bukser i en musikvideo til nummeret Beautiful Stranger.
* Bruuns Bazaar var det første danske mærke, der kom på catwalken i Paris.
* I 2013 overtog Lene Borggaard stillingen som kreativ direktør efter Rebekka Bay. Lene Borggaard har tidligere været ansat som chefdesigner for damekollektionen hos Bruuns Bazaar fra 1999 til 2007.
* Bruuns Bazaar-huset overtog i 2009 modefirmaet Baum und Pferdgarten og reddede tøjmærket fra konkurs.
* Bruuns Bazaar er en del af Scandinavian Designers Gruppen, som i dag også omfatter mærkerne Baum und Pferdgarten og Six Ames, som ikke bliver berørt af konkursbegæringen.
Kilder: Berlingske og Cover
/ritzau/