FAKTA: Carlsberg - verdens fjerdestørste bryggeri

Skrevet af admin

19/08/2015

Mest læste i dag

Den danske bryggerigigant Carlsberg er blandt de største i verden. Læs om bryggerigruppen, som blandt andet er kendt her for sloganet "probably the best beer in the world" - på dansk "måske verdens bedste øl".

* Carlsberg er verdens fjerdestørste bryggerigruppe. Carlsberg er vokset de senere år gennem en række internationale opkøb.

* Ud over Carlsberg har bryggerigruppen en lang række mærker under sit tag, som sælges i 140 lande verden over.

* Ved udgangen af 2014 havde Carlsberg-gruppen i alt 46.832 ansatte over hele verden.

* I Carlsberg i Danmark arbejder cirka 1500 medarbejdere med at producere og levere Carlsberg, Tuborg og Coca-Cola-produkter.

* Carlsberg producerede i 2014 122,8 millioner hektoliter øl. En hektoliter svarer til 100 liter.

* Carlsberg-koncernen omsatte samlet for 64,5 milliarder kroner i 2014. Overskuddet før skat lød på 9,2 milliarder.

* Bryggerigruppen har en række sponsorater i sportens verden - især fodbold.

* Carlsberg blev grundlagt i 1847 af bryggeren J.C. Jacobsen. Historien om bryggeren er tidligere skildret i tv-serien Bryggeren.

Kilder: Carlsberg

/ritzau/