FAKTA: Chr. Hansen tjener penge på yoghurt og ost

Chr. Hansen er onsdag kommet med årsregnskab for 2013/2014, der viser et overskud på 1,3 milliarder kroner. Se her, hvordan virksomheden tjener penge.

* Chr. Hansen har tre forskellige forretningsdivisioner:

- Culture & Enzymes-divisionen fremstiller kulturer, enzymer og såkaldte probiotika til fødebranchen og især mejeribranchen.

- Health & Nutrition-divisionen fremstiller produkter til virksomheder, som gør sig inden for kosttilskud, modermælkserstatning, håndkøbsmedicin og dyrefoder.

- Natural Colors-divisionen fremstiller naturlige farver til fødevarebranchen. Det er især til is, mejeriprodukter, frugtblandinger, drikkevarer og færdigretter.

* Chr. Hansen er en verdensomspændende virksomhed, der blev grundlagt i 1874 af apoteker, fabrikant og godsejer Christian D.A. Hansen.

* Virksomheden har mere end 2500 medarbejdere fordelt på 30 lande. Hovedproduktionen foregår i Danmark, Frankrig, Tyskland og USA.

* Chr. Hansen har hovedsæde i Hørsholm nord for København. Administrerende direktør er hollænderen Cees De Jong, der har været topchef siden april 2013.

Kilde: Chr. Hansen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip