FAKTA: Coloplast tjener stort på stomiposer og katetre

Skrevet af admin

11/08/2015

Dagens topnyheder

Det danske medicoselskab Coloplast startede som en god idé hos en sygeplejerske, der ville hjælpe patienter med stomi. I dag er det en milliardvirksomhed, der sælger produkter inden for sygepleje over hele verden:

* Coloplast gør sig i dag inden for fire forretningsområder: Stomi, kontinens, urologi, hud- og sårpleje. Stomi er det vigtigste forretningsområde målt på omsætning.

* Coloplast har hovedsæde i Humlebæk, men har i dag mere end 10.000 ansatte på globalt plan.

* Selskabet ledes af den 55-årige Lars Rasmussen, der har været topchef siden 2008.

* Historien om Coloplast går tilbage til 1954. Coloplasts første produkt var lavet af sygeplejersken Elise Sørensen, som var ked af, at hendes søster ændrede livsstil efter en stomioperation.

* Hun besluttede sig derfor for at udvikle en løsning, der kunne hjælpe mennesker med stomi.

* Familien bag Coloplast er i dag en af Danmarks rigeste. Familien er god for omkring 35 milliarder kroner.

* Coloplast er børsnoteret på fondsbørsen i København og er et af de 19 selskaber i det såkaldte C20-indeks, der består af 20 af de største danske børsnoterede selskaber.

Kilder: Coloplast

/ritzau/