FAKTA: Danmark har fået to gange nej til parallelaftaler

Folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold endte med, at vælgerne sagde nej til at omdanne retsforbeholdet en tilvalgsordning.

Dermed starter de danske bestræbelser på at få forhandlet parallelaftaler hjem i EU først og fremmest om Europol. Tidligere har Danmark fået nej til parallelaftaler på det civilretlige område. Læs om parallelaftaler her:

* En parallelaftale er en særlig aftale mellem EU og Danmark.

* Aftalen giver Danmark mulighed for at deltage i en retsakt, som er en betegnelse for en lov eller regelsamling inden for EU, som Danmark står uden for som følge af retsforbeholdet.

* For at få en parallelaftale skal Danmark først spørge EU-Kommissionen om tilladelse.

* EU-Kommissionen kan så sige ja og indhente et forhandlingsmandat fra alle de øvrige medlemslande i ministerrådet. Til sidst skal EU-Parlamentet godkende aftalen.

* Det kan dog også blive et nej fra EU-Kommissionen. Det er sket to gange for følgende retsakter:

Konkursforordningen om behandling af konkurssager på tværs af grænserne.

Bruxelles II-forordningen om skilsmisse, separation og sager om forældreansvar på tværs af grænser.

* Danmark fik nej til parallelaftaler på disse områder, fordi EU-Kommissionen vurderede, at EU ikke havde tilstrækkelig stor interesse i at have Danmark med.

* Danmark har i dag parallelaftaler med EU om fire retsakter. Det drejer sig om:

Bruxelles I-forordningen om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Forkyndelsesforordningen om forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle sager.

Dublin III-forordningen om asylansøgere.

Eurodac-forordningen, som knytter sig til Dublin-forordningen, og handler om et register til registrering af fingeraftryk.

Kilder: 3december.dk, EU-Oplysningen, EU

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip