Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) er den første politiker fra De Radikale, som bliver dansk EU-kommissær. Flere medier erfarer, at Vestager bliver tildelt den magtfulde post som konkurrencekommissær i den kommende EU-Kommission.
Her er en liste over danske kommissærer gennem tiden:
* Margrethe Vestager (R), Flere danske medier erfarer tirsdag aften, at Vestager bliver tildelt posten som konkurrencekommissær. Først onsdag vil den kommende kommissionsformand Jean-Claude Juncker sætte navne på posterne. 2014-
* Connie Hedegaard (K), kommissær for klima, 2009-2014
* Mariann Fischer Boel (V), kommissær for landbrug, 2004-2009
* Poul Nielson (S), kommissær for udvikling og humanitær bistand, 1999-2004
* Ritt Bjerregaard (S), kommissær for miljø, 1995-1999
* Henning Christophersen (V), kommissær for økonomi og finans (og næstformand for kommissionen), 1985-1995
* Poul Dalsager (S), kommissær for landbrug, 1981-1985
* Finn Gundelach, kommissær for landbrug, 1974-1981.
/ritzau/