FAKTA: Danske F-16 jagere i 35 år

Skrevet af admin

24/02/2015

Dagens topnyheder

Med en gennemsnitshastighed på cirka 750 km i timen har hele den danske flåde af F-16 fly fløjet tilsammen 225.000.000 kilometer - det svarer til at flyene har været 5614 gange om jorden.

* Danmark modtog sit første F-16 fly den 18. januar 1980, da flyet ET-204 landede i Skrydstrup.

* De forløbne 35 år har de danske F-16 fly primært opereret i dansk luftrum under Den Kolde Krig.

* Senere kom flyene på vingerne under fremmede himmelstrøg på missioner i udlandet.

* Første gang var under Balkan-krigen i 1998, senere i Afghanistan, Libyen og nu operationen i Irak, hvor Danmark indgår i den amerikansk-ledede koalition i kampen mod Islamisk Stat.

* Fra 2006 har de danske F-16 fly også regelmæssigt støttet de Baltiske lande og Island med håndhævelse af suverænitet. I den forbindelse har flyene været udstationeret i Litauen, Island og senest i Estland.

Kilde: Forsvaret.

/ritzau/