FAKTA: Danske slagteriarbejdere er en truet race

Skrevet af admin

16/01/2014

Dagens topnyheder

Der er omkring 5200 ansatte på Danish Crowns svineslagterier. Men nu lukkes et slagteri i Faaborg, og de øvrige slagterier skal have et eftersyn, da der er for mange ansatte i forhold til, hvor mange svin der slagtes.

* Danish Crown Faaborg:

- Lukningen berører 409 medarbejdere. Afdelingen lukkes senest i begyndelsen af 2016. Der iværksættes en analyse for at afgøre, om produktionen skal flyttes til Polen eller Tyskland.

* Tulip Faaborg:

Tulip i Faaborg producerer kølede og frosne færdigretter. Lukningen af fabrikken berører 63 ansatte. Fabrikken lukker endeligt i september 2014.

* Danish Crown Rønne:

- Afdelingen har 190 medarbejdere, og der er behov for årlige besparelser på 20-25 millioner kroner. Danish Crown skal forhandle med medarbejdere, andelshavere og myndigheder om besparelser og forventer at afslutte forhandlingerne senest 1. juni 2014.

* Danish Crown i Skærbæk:

- Afdelingen har 85 medarbejdere. Der indledes forhandlinger med medarbejderne i Skærbæk om en økonomisk bæredygtig strategi for soslagtninger på anlægget. Forhandlingerne forventes afsluttet inden 1. juli 2014.

* Kapacitetstilpasninger på svineslagterierne generelt:

- Danish Crown slagtede i regnskabsåret 2012/13 14,8 millioner svin og søer i Danmark. Der er cirka 5200 medarbejdere på DC Porks danske slagteanlæg.

- Produktionen af slagtesvin er faldet de seneste godt fem år med 20 procent.

- Der indledes lokalforhandlinger med medarbejderne på slagtestederne om tilpasning af kapaciteten. Omkring 350 medarbejdere vil blive berørt.

/ritzau/